Kære Alle,
I skrivende stund er det den 15. juli i Seoul - min mors fødselsdag - TIL LYKKE MOR.
Om få timer skal vi til lufthavnen efter en fantastisk rejse i Sydkorea - en rejse igennem kultur, historie og masser af oplevelser.
Her er et par billeder af vores sidste aften i Seoul, Korea.
Vi startede i Koreahouse med at takke Molly Holt for sit legendariske arbejde med børn i Korea - en af årsagerne til mange af os er med på denne tur til Korea. Her modtager Molly slik fra Danmark til børnene på Ilsan.
Efter introduktionen af Holts repræsentanter holder rejseleder Søren en lille takketale for den delige tur - der bliver også ridset lidt op fra selve turen.
Her takker Palle vores tour guide Young-Hee for hendes utrolige store hjælp på turen, særligt til familien Ømark.
Her takker Molly os for at komme til Korea, og håber at vi kommer igen til både Korea og til HOLT.
Så blev det tid til at spise - koreansk buffet - et sidste overdådigt bud på koreanske kulinariske specialiteter på denne tur - den koreanske mad på denne tur har i sig selv været en rejse igennem madkulturen.
De snakker vist også om maden - er de ikke søde?
Familien Jørgensen og Eva
Familien Larsen
Familien Hansen og med Jens og Mathias i forgrunden
Familien Ømark og Krogaard
Familien Mose
Her takker Ebbe for turen på gruppens vegne.
Her er vi så alle - se især Line, som stråler med sin utrolig flotte koreanske nationaldragt.
Her Torben og Søren: Hva' så Søren - kan du ikke finde rytmen?
Så kører det!
Her Line med mor og far - fra hele gruppen kan vi kun beundre Lines nationaldragt, som i Korea hedder Hanbok - Line har selv valgt farverne til sin dragt. Vi kan godt forstå, at mor og far er stolte.
Her slutter rejsen så! Tour guide Young-Hee og rejseleder Søren - takker alle gæsterne på turen for jeres fantastiske positive tilgang og engagement - det har været en glæde og en fornøjelse at være jeres guider på denne rejse igennem Korea. Vi håber bestemt, at vi ses igen en anden gang.
Mange Koreahilsner
KOREAREJSER
Kære Alle,
Det regnede i nat, men det holdte heldigvis tørt hele dagen, men hvor var det dog varmt. Vi skulle til Panmunjom - den nordkoreanske grænse.
Den nyere del af Koreas historie, men igen med mange detaljer og stor spænding. Første stop var ved Imjingak park, som er det nordligste sted koreanere fra syd kan sende sine tanker til deres nordkoreanske familier - man har siden Koreakrigens slutning ikke kunnet komme i forbindelse med sin familie relationer i Nordkorea og vice versa.
På billedet ses netop hilsner til familiemedlemmer i Nordkorea, som man har sat op for at ønske dem alt godt og det godt og langt liv.
Dette lokomotiv kørte sine sidste km under Koreakrigen, hvor den blev beskudt så voldsomt, at den blev afsporet og derfor i mange år var efterladt i DMZ - er siden udstillet 2004 ved Freedom Bridge i Imjingak Park.
Her er det Marie Louise foran Freedom Bridge, som krydser Imjin River - en tidligere jernbanebro, som blev brugt til at transportere soldaterne hjem fra nord.
Så kom vi endlige op til JSA, hvor den midterste blå bygning er forhandlingsbygningen. Pauley, som står forrest var fra Washington og havde kun lige været der en måned - men ellers står de andre soldater vagt ved grænsen. Den mørke linje mellem bygningerne er grænsen mellem Nord- og Sydkorea. I baggrunden kan vi se den store bygning, hvor der i dag var mange turister fra Nordkorea - det var ikke kun nordkoreanere, men en masse udlændinge, som var på besøg i Nordkorea.
Her har vi så turisterne fra Nordkorea, som lader flere og flere udlændinge komme ind i Nordkorea. Men nej, de krydsede ikke grænsen for at besøge Sydkorea!
Bemærk at de Sydkoreanske soldater altid står med front mod nord og kigger ind over grænsen - de holder vagt med knyttede hænder og stirrer direkte ind på den nordlige grænse. Vagterne udskiftes med et to timers interval, alle sydkoreanske soldater i dette område har alle som minimum det sorte bælte i Taekwondo. De nordkoreanske soldater er nøje udvalgte i højden, så de ikke virker mindre end de sydkoreanske soldater - men deres vagter kigger den anden vej i forhold til Sydkorea - de holder øje med, at der ikke kommer folk fra nord ind mod syd - så de sydkoreanske soldater ser altid kun siden eller ryggen af de nordkoreanske soldater på deres vagter.
Vi fik ikke lov til at komme ind i "Conference Room" - forhandlingsbygningen, men her er et par billeder fra sidste års tur - se bordet ud fra beskrivelsen vi fik fra vores anden velsignede og ikke mindst stortalende guide fra KTB - til højre på bordet er Nordkorea og venstre er Sydkorea - så vi står med et skridt i hver sin lejr!
Underligt nok måtte man fotografere alt inde i bygningen, men man skulle bare ikke gå om bagved soldaterne. 95% af soldaterne er koreanere ved Panmunjom, de resterende er UN soldater fra forskellige nationer - dog primært fra USA. Der er ca. 700 soldater til dagligt - det er kun, når der sker noget særligt, så kan der være helt op til et par tusinde soldater.
Her har vi så monumentet for Kaptajn Bonifas, som desværre blev slået ihjel af nordkoreanske soldater i forbindelse med, at man ville trimme et poppeltræ, der var blevet for stort og spærrede for udsynet mellem to grænsebygninger. Træet var over 12 meter og blev fældet af en Paul Bunyan aktion - dvs. en kæmpe der tog træet på en gang - et udtryk fra et gammelt amerikansk sagn. Stubben til det fælede piletræ er forlængst rådnet op, så nu har man sat dette monument op til minde for de meningsløse faldende.
"Bridge og no return" - broen, som man krydsede efter Koreakrigen, efter våbenhvilen i 1953 - havde man først valgt side, så kunne man ikke komme tilbage.
Bent ville bare fotograferes med Pauley - Sussie og Kathrine sneg sig lige med! Paulys forældre er russere og skulle være der frem til juli 2013 - han var lidt træt af varmen - inde under uniformen bar han en skudsikker vest i metal. Inden rundvisningen havde han lige løbet 5 miles med gasmaske - ja vi kunne nok finde på noget bedre at lave i den varme!
Pauleys kommentar var bare, at han var trænet til ikke at smile!
![]()
Men med Torbens dejlige humør kan man ikke andet end bare smile!
Så blev det endelig frokost, som vi spiste sammen med de andre KTB turister til den nordkoreanske grænse.
Vi fik Bulgoki suppe med svampe, glasnudler og alskens andre urter og grøntsager sammen med ris og kimchi - Søren og Palle tømte kimchi skåle bagefter - det er ikke hverdag man kan få den ægte vare!
Meget typisk billede oven på et kulturbesøg og en frokost - hele bussen sov stort set!
Turen gik tilbage til Seoul - nogle blev inde i byen og andre tog hjem til hotellet i Itaewon.
Søren blev inde i byen - inde i centrum, som flere steder er mere end hypermoderne end København.
På Sejongno foran statuen af General Yi, er der et springvand - med 35 varmegrader, var det meget fristende at smide skoene og løbe med ind i springvandet - drengene her, har det hvert fald herligt.
Her står han så, general Yi og vogter over byen og springvandet sammen med sit skildpaddeskib, som står nedenfor ham.
Her sidder Kong Sejong den Store, den 4. konge men den største af kongerne i Chosun dynastiet - var konge fra 1418-1450. Bagved den store statue er der en indgang til et mindre museum, som i øjblikket netop er om Kong Sejong - en spændende og lidt interaktiv udstilling. Kong Sejong holdt meget af sit folk og forsøgte at gøre livet bedre og nemmere for sine folk - blandt andet var det ham, der befalede oprettelsen af et nyt Koreansk alfabet - "Hangul" samt et solur, raketbatteri, astronomisk måleapparat - lidt af en datidens royal Leonardo da Vinci?
Disse tegn var udstillet i børneområdet på Sejong museet - der var billeder og modeller af stort set alt, hvad Kong Sejong havde udrettet.
Her porten/indgangen til kongepaladset - Gyeongbokgung - paladset som vi så dag 4 på vores KOREAREJSE. Til sammenligning med Almalienborg, så udfordrer den i både stil og størrelse!
Så var det med subway hjem til Itaewon - utrolige velordnede forhold og effektiv transport i denne metropol, som ellers kan være et maridt at komme igennem med bus og bil. En lang og dejlig varm dag - vi nyder varmen så længe det varer - hører at det næsten er efterår i Danmark! Men jeg glæder mig til at se min dejlige familie igen.
Mange varme Koreahilsner
KOREAREJSER
Kære Alle,
Det er ved at gå op for alle, at der ikke er mange dage tilbage af denne fantastiske ferie. Det var i hvert fald sidste dag på Jeju, hvor vi sluttede af med at se drageklippen ved Yongduam på den nordlige side af Jeju-si.
Her er vi på vej ned ad den lange sti mod det store lavaområde ved kysten, som huser drageklippen.
Her er så drageklippen. Een af legenderne fortæller, at det var dragekongen fra havets dyb, der sendte et sendebud op til Hallasan for at hente den livsforlængende urt Pullocho på Hallasan. Det lykkedes også sendebudet at finde urten, men inden han nåede at komme helt under vandet, blev han ramt af en pil af en bjerggud fra Hallasan. Kroppen ligger under vandet helt stivnet med det meste af hovedet over vandet. Når det stormer og voldsomme bølger slår ind over kysten på netop drageklippen, kan man rigtig se, hvor gal sendebudet er på dens hvide fråde i form af det enorme skumsprøjt.
På den anden side af drageklippen sidder der normalt nogle og renser og skærer fangsterne op fra de Haenyoer, som er ude at fiske efter skaldyr, småfisk, blæksprutter og samle tang fra havets dyb.
Her sidder der to damer og skærer op - de har de hvide hatte på som beskyttelse mod solen - man bryder sig ikke om at blive brune i Korea, så derfor skærmer man sig så meget muligt mod solen - f.eks. er det ikke ualmindeligt at se specielt kvinderne gå med paraply i solskinsvejr for at skærme sig mod solen.
Kigger man godt efter, kan man se det sorte hoved af en haenyo, som er på vej til sin orange bøje.
De dykker gerne i grupper - sådan ser de ud med deres udrustning, kurve, net, dyukkermasker, snorkler, kinve, osv.
Her kan man se blæksprutter der tørres - det er også een af fangsterne fra de lokale haenyoer.
Så gik turen til lufthavnen, hvor vi skulle fra Jeju til Seoul.
Ventetiden kunne man fordrive med at gå i duty free shop eller slappe lidt af som her.
Endelig er det vores tur - igen med Korean Air til Seoul.
På vej til Hotel Hamilton, kørte vi forbi Parlamentet, som har 300 pladser - det blev udvidet fra sidste år fra 299-300 pladser. Det største og siddende parti er Saenuri Party, som præsident Lee Myung Bak er en del af - et konservertivt parti. Der er valg til november, hvor Lee ikke kan blive genvalgt, da man kun kan sidde for 1 x 5 årig periode. Mange håber, at oppositionen denne gang vinder, som er lige efter den siddende regeringen i størrelse med 127 pladser i forhold til Saenuri, der har 150.
Tilbage på hotellet blev folk spredt for alle vinde, der var nogen der skulle sove - andre skulle shoppe eller besøge de sidste museer - men nu er vi tilbage fra rundturen - og nu er der kun fredag og lørdag tilbage - øv vi skal allerede hjem på søndag.
Mange Koreahilsner
KOREAREJSER
