torsdag den 5. juli 2012

Dag 5 - KOREAREJSER Sommertur 2012

Kære Alle,

I dag startede dagen med overskyet vejr og lidt småregn, men ikke noget, der generede vores besøg i Folk Village i Suwon. Først så vi Changsung, som er en figur skåret i træ, hvorpå der står 5 kinesiske tegn på. Tegnene på den mandelige del betyder generalen der styrer verdenen og på den kvindelige betyder det generalinden, der styrer underverdenen.

Det er den mandlige Changsung med hattene (tværgående pind ved ørerne) og med de 5 kinesiske tegn.

Her sidder keramikeren og laver små krukker - de store krukker er normalt til kimchi, som man kan opbevare kimchien i op til 1 helt år.


 Her er den type ovn, som man  brændte den verdensberømte celadon, som havde sin storhedstid 1150 - 1250 i Koryo dynastiet.


 Den koreanske celadon var mest berømt for den unikke glasur og farvespillet, som selv de førende kinesere var imponerede over.


Folkedansen var desværre rykket under halvtag, selv om der kun var en let regn - så istedet for fik vi trommeopvisning og sang fra danserne.


Her er det Bjarne der glæder sig over, at Torben endelig rammer en bambuspind i et af hullerne, da rejseleder Søren har lovet at gi' en lille en, hvis man kunne ramme. 



Her fortæller Søren historien om datteren af en kisaeng Chunhyang (betyder forårsduft), som efter at have lovet evigt troskab til Yi Doryung fra yangban klassen. Efter de konfucianistiske regler, kunne man ikke gifte sig ind i yangban klassen, især ikke når man kom fra det nederste klassetrin, som Chunhyang kom fra - men Chunhyang trodser den nye guvernørs tilnærmelser og vinder til sidst kongens gunst, som lader hende ophøje til at være en del af yangban klassen, hvorved Doryung og Chunhyang kan blive lovformeligt gift.


 På vejen hen til den "lille en" stoppede vi lige op for at se på denne linedanser - en mand på de lidt over 60 år - ikke dårligt.



 Ikke den samme mand, men en anden ældre herre, som vi mødte på vejen mod vore risvin - er det mon sådan vi kommer til at se ud som en gammel koreansk mand?

Her står de og laver grøntsagspandekager til os, en lille smagsprøve, vi kunne jo ikke drikke risvinen tongtongdju på tom mave!

På vejen ud nåede vi lige forbi et eksempel på et traditionelt hus fra syden, det kan man især se på terassen, som indikerer det større udeliv, som man er vant til i det sydlige område af Korea.

Så var det tid til frokost - her fik vi Sam-Gyup-Sal - grillet svinekød (vi ville nok kalde det stegt flæsk!). 


Her er det Ms. Kwon og Eva, der skal i gang med den store frokost, som også bød på sesamblade og torfu suppe.


Torben, hvem ville du selv vælge?


Far hvorfor vil Rasmus ikke prøve tøjet?


Gør jeg det rigtigt? Kimchi er jo stærke sager! Du lover ikke at sige det til nogen, at jeg laver mad!

Tror du de ser det, hvis vi kysser en sidste gang?

 Så bliver det simpelthen ikke bedre - er man kimchi mester?


Eller hvem var det lige der blev udråbt som mesteren?

Arghhhh hvor er det stærkt......


Det var bare sjovt, men godt, at vi er færdige nu!


Her har vi så alle kimchi mestrerne - vi donerede kimchien til Ilsan børnehjem.


Et lille kig på vejrudsigten for de næste to dage i Seoul varsler en ordentlig mænge regn, og vi hører, at der også er varslet skydbrud i Danmark.

En dag med mange sjove aktiviteter. I aften skal vi pakke for i morgen starter den store rundtur, men vi håber, at det når at regne lidt af inden vi ankommer til Haein-sa.

Mange Koreahilsner

KOREAREJSER












Ingen kommentarer:

Send en kommentar