Dagen startede heldigvis ikke med regn, som ellers forventet - og turen startede med det UNESCO bevarede Manjanggul lava rør. Der er næsten 150 forskellige rør på Jeju, som dog er væsentlig mindre og kun 3 af dem er åben for turister.
"Skildpadde stenen" er stykke lava der er faldet ned i den sidste fase af lavastrømingen og har været så stor, at den er smeltet fast til stedet her - den er kendt som skildpadde stenen, da den ligner en skildpadde med hoved og hale, men samtidig har skjoldet form som selve Jeju-do med Hallasan i midten.
Hallasan på midten af øen, blev i følge sagnene dannet af Bedstemor Seolmundae, som var en enorm kæmpe. Hun gravede i følge sagnet et enormt hul og bar den overskydende jord væk i sit forklæde - her tabte hun lidt mudder/jord her og der, som i dag kan ses som oreum'er rundt omkring Hallasan.
Man kan i dag se azaleaer vokse over alt omkring vulkanområdet og se de mange hundrede stenstøtter - de er symbolerne på Seolmundaes 500 sønner som døde af sorg og græmmelse, da de opdager, at de havde spist deres egen mor.
Hvad skete der med Jens? - Han synes i hvert fald ikke det var helt fair at opdage ham her!
Så nåede næsten hele holdet op til toppen - der var vist ikke en, som havde lidt sved på panden - det var temmelig varmt, men desværre også så tåget, at man ikke fik udsigten omkring selv øen, eller ned i selve krateret, hvor man ellers normalt kan se en oase af planter, der vokser frodigt hen over de 600 meter der er til den anden side eller 90 meter længere nede, som er det laveste kraterniveau i forhold til havet.
Er de ikke dejlige?
Ærgerligt med tågen, men her er vises det, hvordan det kan se ud, hvis man er meget højt oppe.
Eller bare oppe fra på toppen - billedet er taget fra sidste efterårstur.
Her står vi ved nogle af de oprindelige Harubang, som stammer tilbage fra 1744. Der kun ca. 50 tilbage af de oprindelige fallos symboler tilbage, som man har flere teorier om deres tilblivelse, de ligner ikke de almindelige changsung, som fungere som beskyttere og vagter foran landsbyerne på fastlandet, som vi så det i Folk Village i Suwon.
Den første officielle registrering af Korea er skrevet af Henrick Hamel, som i 1668 udgav en bog om hans tilfangetagelse tilbage i 1653 på Jeju, (dengang blev kaldt Quel Parte), da han sejlede ud med sit skib "Spurvehøgen". Han og hans overlevende besætning på 36 mand, flygtede 6 mand sammen med Hendrick - det lykkedes dem at slippe væk fra Korea efter 7 års tilfangenskab.
Rundt om bordet med bl.a. famlien Krogaard og Mose.
Vores utrolige hjælpsomme og uundværlige guide - Young-Hee og familen Ømark.
I morgen går turen lige forbi den sidste seværdighed, så skal vi tilbage til fastlandet i Seoul.
Mange Koreahilsner
KOREAREJSER
