mandag den 2. juli 2012

Dag 2 - KOREAREJSER Sommertur 2012

Kære Alle,

Så ankom vi alle til Incheon lufthavn efter en lang flyvetur.

Her er næsten hele gruppen vi mangler dog en familie, som ankom lidt tidligere end os andre


Her er Kirsten og Torben på vej hen mod bagagebilen

Her læsses baggagen i bussen

På vejen til hotellet får vi lidt historier om Haengju-san, som er det bjerg general Kwon forsvarede i 1592 mod et japansk angreb på 30.000 mand, som under shogunen Hiedeyoshi ville erobre Kina og vejen gik desværre igennem Korea, og Japanerne ødelagde store områder på deres vej. Heldigvis fik de ikke held med at vinde slaget ved Haengju - i dag kaldes forklæder i Korea for haengju, som minde om, at konerne under slaget den 12. februar i 1592 slæbte sten i deres forklæder til deres mænd op på bjerget, så de to tusinde forsvarende koreanske soldater kunne kaste sten efter japanerne, da de ellers var løbet tør for pile og spyd.

Der var også sagnet Tangun, grundlæggeren af Chosun - "Morgenstilhedens Land". Det var et ægteskab mellem hans far og Hwang-Ung og moderen, som blev forvandlet til en smuk kvinde efter at have boet alene i en hule og kun ernæret sig af hvidløg og malurt.

Her er så hotellet - Hamilton Hotel, som ligger i hjertet af indkøbsgaden med et væld af butikker, gadesælgere, cafeer og restauranter - der er åbent til langt ud på aftenen. Vi har ca. 27 grader og forventer varmere vejr de næste dage. Lokalt er der mangel på vand efter, en længere tørkeperiode i Korea, men vi håber på, at regnen er med os - så det kun regner om natten!

Mange Koreahilsner

KOREAREJSER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar